Workshop Åndedrættet – Efterår/Vinter 2019


“Livet udmåles ikke efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men efter de steder og øjeblikke, der tager vejret fra os.”
– Mark Twain

Du trækker vejret et sted mellem 20.000 – 28.000 gange i døgnet, afstemt efter om du er i ro, i aktivitet, stresset eller sover.
Din vejrtrækning foregår som regel ubevidst. Fra du fødes til du dør, vil du trække vejret.
Et frit åndedræt vil forplante sig til hele din krop. På det fysiske niveau indretter åndedrættet sin rytme efter dit aktivitetsniveau. På det psykiske niveau påvirkes det af dine følelser. Det hæmmes eller blokeres delvist ved angst og intensiveres og bliver højt og hurtigt ved vrede eller lystfølelse, og det bliver dybere og langsommere ved oplevelsen af ro og tilfredshed.

Åndedrættet er vores vigtigste kilde til energi og afgiftning af kroppen. Hvordan vi trækker vejret er alt afgørende for hvordan vi fungerer og har det. Hver eneste celle i kroppen har behov for den ilt vi får gennem vores åndedræt.

Er du stresset, har du dårlig ryg, har du problemer med vejrtrækningen eller vil du bare gerne have ro og balance i krop og sind, så vil træning af dit åndedræt være lige noget for dig!
Målrettet træning med åndedrættet har en positiv effekt på humøret og det styrker sundheden og samarbejdet mellem krop og sind. Åndedrættet er nøglen til nuet – nøglen til at mærke sig selv og mærke, hvad der foregår omkring os. Med bedre kontakt til åndedrættet og ved hjælp af helt enkle øvelser er det muligt at skabe mere nærvær i hverdagen og dermed være i stand til at nedsætte følelsen af negativ stress, og styrke evnen til at træffe de rigtige beslutninger.

På workshoppen vil du, efter et lille teoretisk oplæg, blive præsenteret for åndedrætsøvelser med afsæt i bl.a. Fysio Flow, Fysiopilates, Tai Chi og Qi Gong. Derudover vil du stifte bekendtskab med, hvordan du kan optimere alle former for træning – fra fitnesstræning, over træning med elastikker, yoga m.m. – vha. et forbedret åndedræt og den rette koordination mellem åndedræt og bevægelse. Du vil desuden lære enkle åndedrætsøvelser til at nedbringe dit stressniveau.

En meget inspirerende workshop, med nogle gode øvelser, som er nemt at tage med hjem.
– Susan Surgey

Workshoppen var seriøs, men også i en rar atmosfære. Man fik indsigt i mange ting og kunne mærke det på sin krop.
– Bitten Isholm Petersen

Undervisere:
Torben Bremann og Huong Le Nguyen

 

TILMELDING & BETALING