Workshop Grounding og sensitivitet – Efterår 2019

På denne workshop er grounding og sensitivitet i højsædet. Mange taler om grounding, men hvad vil det sige at være grounded? Og hvordan udvikles en bedre grounding – fysisk og mentalt?

På workshoppen vil du lære forskellige øvelser til at opbygge din grounding (at være og forblive rodfæstet og centreret), og opleve hvordan helt specifikke visualiseringsøvelser og justeringer af kroppens position, gør en enorm forskel.
At være i stand til at være og forblive grounded i en til tider hektisk og udfordrende hverdag, er naturligvis en klar fordel.

Workshoppen har ligeledes fokus på forskellige øvelser til at øge og udvikle større sensitivitet. Mærke og registrere uhensigtsmæssige spændingsmønstre hos sig selv og andre, og derved åbne mulighed for at bruge kroppen mere hensigtsmæssigt og optimalt, og minimere brug af eventuel overflødig muskelkraft, som blot hæmmer en hver given bevægelse. Der vil både være soloøvelser og partnerøvelser.
Workshoppen er åben for alle, hvor ikke mindst behandlere og undervisere vil kunne finde god brug af de øvelser og den information som workshoppen tilbyder. Og alle øvelserne kan bruges med det samme efter workshoppen og integreres i den enkeltes hverdag og virke.

Faglig, kompetent og inspirerende underviser. En fornøjelse at deltage. Kurset kan bruges af både undervisere og af engagerede studerende/elever. Fint varieret indhold.
– Annette Badstue, psykomotorisk terapeut

En stor oplevelse og meget inspirerende. Super kompetent undervisning.
– Lise Ryt-Hansen