Workshop Skulderbæltet – Efterår/Vinter 2019

Skulderbæltet og skulderleddene består af seks knogler: De to kraveben, de to skulderblade og de to overarmsknogler samt derudover brystbenet som forbinder området til brystkassen. Hver gang vi bevæger vores arme eller skulderområdet, foregår det i et kompliceret sammenspil mellem led forbindelserne og musklerne. Og enhver ubalance i én struktur et sted – påvirker strukturerne alle steder.

Et eksempel kan være den ofte forkortede pectoralis minor (den lille brystmuskel), som vil trække skulderen fremad og derved hæmme en fri bevægelse af skulderleddet, skabe forøgelse af rundingen i den øverste del af ryggen, begrænse åndedrættet, m.m.

På denne workshop vil du få en forståelse for hvordan strukturerne mest hensigtsmæssigt bør arbejde sammen i hele skulderbæltet – og desværre ofte ikke gør det . Og du vil blive præsenteret for, og komme til at arbejde med, en masse øvelser til at rette op på ubalancer, skævheder og fejlfunktioner. Workshoppen starter med en kort gennemgang af anatomien i skulderbæltet.

Indsigtsfuld og inspirerende instruktion, gode dybdegående øvelser og intensivt arbejdstempo
– Jeppe Mørch Sørensen

Rigtig god workshop, bruger fortsat øvelserne til at arbejde med skulderparti og holdning. Fin blanding af teori og praksis, med klare instruktioner, så jeg har kunnet fortsætte træningen hjemme.
– Magnus

Undervisere:
Torben Bremann og Huong Le Nguyen

Pris:
499 kr.

TILMELDING & BETALING