Dette er vores første nyhedsbrev i vores nye firmakonstellation med fokus på workshops, kurser og uddannelser. Vi er selv meget stolte over det program vi har sammensat, og glæder os til at præsentere det for jer.
Vi besluttede i december at samle vores workshops, kurser og uddannelser i dette nye regi, bl.a. for at skabe et solidt fundament med hoved fokus på høj faglighed, inspirerende og motiverende undervisning, og plads til både innovation og fordybelse.
Som flere af jer sikkert er bekendt med, har Torben gennem mere end 20 år, afholdt et væld af workshops, kurser og efteruddannelse for fagfolk og lægmand hos andre udbydere for flere end tusinde tilfredse deltagere, ligesom Huong igennem en længere årrække ligeledes har afholdt succesrige workshops og kurser for både fagfolk, klienter, m.m.
Nu har vi valgt at samle det hele på et sted – i Det Fleksible Menneske.
Vi brænder for det vi laver, og det skinner tydeligt igennem i vores undervisning, hvor du som deltager er i centrum og vores mål er, at ALLE deltagere på workshops, kurser eller vores uddannelser får noget med hjem og kan omsætte og integrere det i enten deres professionelle virke eller dagligdag.
Vores nyhedsbreve vil – udover løbende update over hvad der rører sig på workshop- og kursus siden – indeholde artikler vi finder relevante, trænings- og øvelsestips, tilbud fra vores webshop, m.m.
I dette nyhedsbrev har vi skrevet en artikel om smerter, som du kan læse længere nede, men først lidt om hvad der sker på workshop- og kursussiden lige rundt om hjørnet:
Kursus i Tuina massage 8. – 9. april:
Tui Na er en mere end 2000 år gammel kinesisk, medicinsk massageform, som blev udviklet under de store kinesiske krige for at mobilisere krigeren til kamp.
Formålet er at skabe frit flow samt at genskabe mobilitet og bevægelighed i kroppens led, bl.a. nakke, skulder, rygsøjle, hofte, knæ og ankler.
I Tui Na benyttes specielle håndteknikker, og det er disse særlige teknikker der adskiller Tui Na behandling fra andre massage former.
Tui Na er en integreret del af kinesisk medicin, som kombinerer meridianlære og anatomi, og i sin professionelle udformning, er det en kunstart.
På dette kursus vil du lære de grundlæggende behandlingsteknikker og vil efterfølgende være i stand at give en basisbehandling og løsnen af hele kroppen.
Kurset henvender sig til alle – uanset om du i forvejen arbejder med behandling og ønsker at lære nogle nye teknikker – eller måske blot har et ønske om at lære det grundlæggende i en massageform, så du kan foretage en hjemmebehandling.
Du kan tilmelde dig her:
Workshop Qi Gong 23. – 24. april:
Qi Gong har sine rødder i kinesisk medicin og kan spores flere tusinde år tilbage. På denne workshop vil vi arbejde med skærpet opmærksomhed og mindfull bevægelser, som sammensættes til en lille serie, hvor åndedræt og bevægelser koordineres og der arbejdes med oplevelsen af flow i bevægelserne.Der undervises i et “set” der læres, så den enkelte har noget at arbejde videre med derhjemme.
Du kan tilmede dig her
Kursus Kropsholdning 2. 13. – 14. maj:
Kropsholdning 2 er et to dages kursus, som bygger videre på kropsholdning 1.
Den første dag på kurset er stort set identisk med kropsholdning 1, da det er en forudsætning at kunne foretage en basis analyse af kropsholdningen med særligt fokus på hvilke dele af kroppen der er henholdsvis foran og bagved lodlinjen, og hvilke krops-/muskelområder der er henholdsvis for korte eller for lange, for at kunne gå yderligere i dybden med temaet.
Dag 1 har primært fokus på at iagttage og analysere, og tilegne sig den fornødne viden, der danner basis for at kunne øvelsesvejlede.
Dag 2 på kurset vil du ,udover alt det du har lært på enten kropsholdning 1 eller på dag 1, bl.a. lære at skelne mellem hvilke muskler der er underspændte (hypotone), overspændte (hypertone), hvilke specifikke muskler der enten er for korte eller lange, lære øvelser til både at styrke og afspænde de respektive områder samt mobilitetsøvelser. Derudover vil du lære yderligere muskeltest til at afdække muskellængder og muskeltonus, og du vil lære hvordan du nemt og enkelt med afsæt i tilegnet viden, kan sammensætte et træningsprogram der tilgodeser en hensigtsmæssig kropsholdning – og dermed ikke fejlbelaster knogler, led og væv.
Du vil efter kurset være i stand til at sammensætte et træningsprogram med afsæt i en analyse af kropsholdningen, uanset om du arbejder med undervisning/instruktion i fitnessmaskiner, med fri vægte, elastikker, med øvelser uden belastning, etc.
Og du vil ved kursets afslutning have fået udarbejdet et personligt øvelses program målrettet dig, udarbejdet af dine medkursister.
Kurset er et must for alle der arbejder med øvelsesinstruktion og vejledning!
Du kan tilmelde dig her
Kursus anatomi i praksis – din dynamiske krop 10. – 11. juni
(ryg, bækken, balder, ben, fødder)
På vores kurser Anatomi i praksis – din dynamiske krop, tager vi kropsområder ud, og gennemgår dem i forhold til muskler, knogler, led, bindevæv, sener og nerver.
Vi har to forskellige kurser – et med fokus på underekstremiteten inkluderende nedre ryg, bækken, balder, ben og fødder, og et på overekstremiteten inkluderende nakke, hals, ryg, arme, hænder, fingre og mave.
For at forstå, analysere og være i stand til at formidle øvelser, er det vigtigt med et godt kendskab til kroppens anatomi og funktionssammenhænge i kroppen og dens forskellige vævsstrukturer.
På kurserne vil du lære om sammenhænge i kroppen og hvordan du tager højde for og inddrager disse sammenhænge i relation til øvelsesvejledning og/eller din egen træning.
Fokus vil være på øvelser til eventuelt at smertelindre, mobilisere, udspænde, afspænde og styrke.
De øvelser du vil blive præsenteret for og lære, vil være en god blanding af øvelser uden brug af redskaber og med træningselastikker samt bolde.
Andre øvelsestyper kan ligeledes indgå.
Du kan tilmelde dig her
Workshop skulder/skulderbælte 24. juni
Skulderbæltet og skulderleddene består af seks knogler: De to kraveben, de to skulderblade og de to overarmsknogler samt derudover brystbenet som forbinder området til brystkassen. Hver gang vi bevæger vores arme eller skulderområdet, foregår det i et kompliceret sammenspil mellem led forbindelserne og musklerne. Og enhver ubalance i én struktur et sted – påvirker strukturerne alle steder.
Et eksempel kan være den ofte forkortede pectoralis minor (den lille brystmuskel), som vil trække skulderen fremad og derved hæmme en fri bevægelse af skulderleddet, skabe forøgelse af rundingen i den øverste del af ryggen, begrænse åndedrættet, m.m.
På denne workshop vil du få en forståelse for hvordan strukturerne mest hensigtsmæssigt bør arbejde sammen i hele skulderbæltet – og desværre ofte ikke gør det . Og du vil blive præsenteret for, og komme til at arbejde med, en masse øvelser til at rette op på ubalancer, skævheder og fejlfunktioner.
Du kan tilmelde dig her
Massageuddannelse september – december:
Til september lancerer vi vores meget ambitiøse massage uddannelse, som fysioterapeut Huong Le er primus motor på. Der vil være mulighed for både formiddags- og weekendhold.
Uddannelsen er for dig, som ønsker at arbejde med massage som professionel behandlingsform – og ønsker at tilegne dig kompentencen gennem en mesterlæreuddannelse.
Der er ingen krav til dine forudsætninger for at kunne deltage på uddannelsen andet end lyst, engagement, og at du brænder for at hjælpe andre mennesker, der har spændinger og smerter i kroppen.
Uddannelsen er også målrettet dig som er fysioterapeutstuderende, nyuddannet fysioterapeut eller massør, og som ønsker at tilegne dig mere praktisk anatomisk viden og forbedring i massageteknikker og bedre og mere optimeret kropsbrug, kropsbevidsthed, kropsforståelse. Dels i relation til praktiske håndteknikker, men også i relation til egen kropsbrug.
Mål med uddannelsen:
Målet med mesterlæreuddannelsen er, at du bliver faglig kompetent i forhold til at anvende din krop gennem en helhedsforståelse for kroppens anatomi og fysiologi – og dermed i stand til at kunne udføre professionel massage af højeste kvalitet.
Uddannelsen vil fokusere på, at du lærer at praktisere ordentlige håndteknikker og naturlige kropsbevægelser, og er komfortabelt til stede i egen krop under massagen, og derved nærværende i forhold til klienten. Dine bevægelser, din kraft og dit håndgreb udspringer som en samlet kraft – indefra og ud. Bevægelsen og kraften udspringer fra dine fødders kontakt til underlaget, op gennem en harmonisk, strukturelt velbalanceret krop – og ud til dine fingre. Din klient kan med sin krop mærke din kropsbevægelseskvalitet, dit nærvær – eller mangel på samme.
God massage kræver god kropslig kommunikation og forståelse. Jo bedre du mærker dig selv og kender din egen krop – jo bedre vil du være i stand til at yde kvalificeret massage og samtidig forebygge skader på egen krop.
Du kan læse mere om uddannelsen indhold, tidspunker og pris her
Og du kan tilmelde dig uddannelsen her.
For alle workshops, kurser og uddannelsesforløb gælder, at du kan læse mere om deres indhold via vores hjemmeside under de respektive faner.
…Nedenstående er en artikel om smerter, som vi netop har færdiggjort med afsæt i vores erfaringer med klienter.
I Rygklinik Gladsaxe, hvor vi dagligt arbejder med vores klienter, tager vi altid udgangspunkt i ryggen og dermed en analyse af kropsholdningen, da undersøgelse, behandling, genoptræning og træning af enhver kropsdel er påvirket af kropsholdningen/ryggens kurvaturer.
I Rygklinik Gladsaxe har vi fokus på at kombinere behandling med involvering af klienten med henblik på at øge klientens egen kropsbevidsthed til gavn for bedst muligt resultat. Dels gennem dialog særlig i forhold til en grundig anamneseoptagelse, dels berøring i forhold til både den taktile sans og eventuelle smerterespons, og dels øvelser der har fokus på mobilitet, stabilitet og balance som kan skabe mulighed for en vedvarende effekt.
Smerter – ven eller fjende?
Mere end 850.000. danskere lider af kroniske smerter og hertil kan lægges alle de akutte smerter.
Hvad er smerte?
Ok – lad os først se lidt på hvad smerte er for en størrelse, defineret ud fra et mere officielt/medicinsk synspunkt og så efterfølgende komme med bud på hvad man selv kan gøre for at reducere eller fjerne sine smerter.
Hvordan fungerer smerte?
I kroppen er der særlige nerver, der opsporer potentielt farlige forandringer i vores temperatur, kemiske balance eller tryk.
De kaldes nociceptorer eller smertereceptorer og er nerveender, der registrerer vævsbeskadigelse og udløser en impuls i den tilhørende nervetråd, som leder til centralnervesystemet, hvor impulsen opfattes som smerte.
De sender ikke smerte til hjernen, fordi al smerte er skabt af hjernen.
Smerten kommer altså ikke fra det håndled, du brækkede, eller den ankel, du forstuvede. Smerte er et resultat af, at hjernen evaluerer information – data om fare, kognitive data som forventninger, tidligere oplevelser, kulturelle og sociale normer og overbevisninger – samt andre sansedata, som hvad du ser, hører og sanser.
Vi har også smertereceptorer som kaldes interoceptorer, der sanser mekanisk stimuli og registrerer foruden smerte også varme/kulde, kløe, sult, tørst, luftmangel, seksuel lyst, puls og blære, og sender besked til hjernestammen.
Smertens fysiologi – kort fortalt
Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar, og smerte er en følelse som alle mennesker kender. Det er en oplevelse af stærk, personlig og fysisk ubehag, som vi mærker for eksempel når vi får en fysisk skade eller som symptom på en fysisk sygdom. Smerte er ikke i sig selv en sygdom. Smerteforskere er nogenlunde enige om, at smerte er en ubehagelig fysisk følelse i kroppen, som tvinger os til at stoppe op og ændre adfærd.
En del mener, at smerte er et advarselssignal om, at noget er beskadiget, men hvad så med et vævs traume, der er smertefrit?
Andre mener, at smerte er kroppens måde at fortælle dig, at der er noget galt, men hvad så med fantomsmerter, hvor den smertefulde legemsdel mangler eller er livløs?
Smerter kan overordnet deles op i akutte og kroniske.
Akut Smerte
Akut smerte har et formål. Den fortæller dig oftest, at kroppen er beskadiget. Du må gøre et eller andet, så kroppen ikke bliver yderligere ødelagt og skaden får tid til at hele. Langt de fleste af os har prøvet at have smerte i en kortere periode – eksempelvis nogle dage med smerte i armen eller skulderen efter overanstrengelse – altså en akut smerte.
Hvor lang tid skal smerten vare, før den bliver kaldt kronisk?
Tidligere sagde man, at hvis smerten varede mere end 6 måneder, var der tale om kronisk smerte, men den opdeling er man gået bort fra. I stedet siger man nu, at akut smerte varer så længe som den erfaringsmæssig “bør” vare. Erfaringsmæssigt varer f. eks. smerte i ryggen ikke længere end 12 uger. Derfor vil smerte i ryggen – udover de 12 uger – blive betegnet som kronisk smerte. På samme måde ved man erfaringsmæssig, at migræne varer i få dage, og at hovedpine i flere uger derfor vil være kronisk.
En akut smerte består under reparationen af en skade, men når kroppen er helet, skal smerten forsvinde, ellers er der tale om kronisk smerte. Kronisk smerte er altså smerte, der varer længere end man ville forvente.
Når smerte-følerne opdager en skadelig påvirkning, sender den besked gennem vores nervetråde (elkablerne) til rygmarven og herefter til hjernen – på samme måde som strøm løber fra kontakten gennem ledningen til pæren i en lampe. Nervetråde varierer i størrelse fra helt fine tråde til den store iskiasnerve i låret, der har en tykkelse som en lillefinger. I hjernen bliver signalet omkodet til en oplevelse af smerte.
Akutte smerter:
- fortæller os, at vi skal stoppe en handling eller påvirkning, fordi det kan skade os, for eksempel fjerne en sten fra skoen, inden der bliver sår.
- lærer os hvilke ting vi skal passe på for at undgå skader, for eksempel når vi efter én gang at have rørt ved en varm kogeplade derved lærer, at undgå at røre varme kogeplader fremadrettet.
- sørger for, at vi beskytter en skadet del af kroppen, så skaden ikke forværres, og ophelingen kan foregå bedst muligt.
- sender signal til os om, at vi kan have en sygdom, som ikke kan ses, for eksempel blindtarmsbetændelse, galdesten eller nyresten, og får os til at gå til lægen og blive undersøgt.
Kroniske smerter kan have samme funktion som de akutte smerter, for eksempel at sørge for, at vi begrænser belastningen på et nedslidt knæ eller en hofte. Da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte.
Kroniske smerter kan også skyldes skader på eller forandringer i en persons smertesystem, som får det til at udsende ukorrekte signaler, der af hjernen opfattes som smerter.
Kronisk smerte er en af de hyppigste årsager til nedsat livskvalitet.
Smerter kan groft sagt deles op efter forskellige typer:
Nociceptive somatiske smerter
udgår fra knogler, led, muskler, bindevæv, hud og slimhinder. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Ved vævs skader medfører en inflammation ofte adhærencer og en bevægelsesrelateret smerte.
Viscerale (organiske) smerter
har typisk en mere diffus udbredning. Smerterne kan være mere diffuse og er ofte meddelte (referred pain) smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, f.eks. hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad.
Neuropatiske smerter
opstår og udgår centralt og i det somatosensoriske system, som følge af skade eller sygdom, og vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. Smerterne kan forveksles med smerter fra bindevæv som ligeledes beskrives som brændende, sviende og strammende.
De neuropatiske smerter angår nerverne. De viscerale smerter angår indvoldene. De nociseptive smerter angår alt det andet væv i kroppen dvs. bindevæv, muskler og sener osv.
Det er som regel de nociseptive smerter og de viscerale smerter, som speciallægerne ikke kan udrede med afsæt i en god fysisk årsag, men der er også mange eksempler på, at folk med neuropatiske smerter får at vide, at man ikke kan finde nogen fysisk forklaring på deres smerter. Nyere forskning tyder på, at nociceptorer findes mest i bindevæv, dvs. mere end i muskelvæv, og interoceptorer sidder i bindevæv og omkring indre organer. Eksempelvis beskrives problematikker som angst, depression, irriteret mave, m.m. som interoceptive problematikker.
De neuropatiske smerter er som regel de letteste at finde en fysisk grund til. F.eks. hvis man er opereret for en diskusprolaps. Her kan der efter operationen stadig være rodtryk på nerveenderne. Operationen kan have medført en perifer nerveskade, så man oplever nogle ret overfladiske brændende smerter omkring operationssåret, men smerterne kan også have større udbredelse.
Alle mennesker vil gentagne gange i løbet af deres liv opleve at have smerter. Mest velkendte for mange mennesker er smerter i den første kategori (nociceptive), hvilket i almindelig tale er synonymt med “smerter”.
Hvor ondt har du?
Smerter kan variere meget i intensitet. Sædvanligvis vil smerterne hos en person være stærkere, jo større og mere alvorlig en skade er. Dette er dog ikke altid tilfældet. Smerteopfattelse og vurderingen af smertens intensitet afhænger også meget af personlige egenskaber, for eksempel tidligere erfaringer, køn, alder, kultur og psykisk tilstand.
Hvor mange smerter, man føler, afhænger også af, hvor på kroppen man er skadet. F. eks. er fingre og ansigt mere følsomt end ryggen, da ansigt og fingre er tættere dækket af smertesensorer, der registrerer smertepåvirkninger.
Hvad sker der, når man oplever/føler smerte?
Kroppen kan opfatte smertefulde påvirkninger fra:
• hud
• bindevæv
• muskler
• sener
• led
• organer
Smertefulde påvirkninger registreres i de smertesensorer, der måler smerte (nociceptorer og interoceptorer), og som er placeret de ovennævnte steder.
Disse smertesensorer aktiveres af :
• kulde og varme
• stræk
• tryk
• kemiske påvirkninger
Når en smertesensor aktiveres sendes et signal gennem en nerve indtil rygmarven. I rygmarven sker der to ting: En refleks sættes i gang. Den sørger for, at de nødvendige muskler aktiveres, så vi for eksempel helt automatisk trækker hånden til os, når vi har rørt ved noget, der er for varmt. Samtidig samles informationer fra andre nerver, og besked om den smertefulde påvirkning sendes videre op langs rygmarven og fordeles til en række forskellige steder i hjernen, hvor der sker følgende:
• Stresshormoner frigives, så vi bliver i stand til at flygte (øget puls, hjertebanken, angst, sved).
• Motiverede bevægelser igangsættes (for eksempel beskyttelse af det område, der er ramt).
• Opsamling og behandling af information om, hvad der gør ondt, hvorhenne, hvor meget, hvor længe, hvilken type, hvor stort et område, intensitet og så videre.
• Omsættelse af signal til følelser (ubehag, angst og frygt).
• Intellektuel bearbejdning (Hvilken respons er fornuftig? Hvordan skal der behandles? Hvordan forhindres yderligere skade?).
Hvordan føles forskellige former for smerte?
Hvordan vi opfatter smerte er meget individuel. De ord, vi bruger til at beskrive forskellige slags smerter med, varierer også meget fra person til person og efter hvor alvorlig skaden er.
Ved skader og sygdomme i væv – for eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, brandsår, snitsår (noceptive smerter) vil smerterne ofte føles:
• borende
• trykkende, murrende, gnavende
• dunkende
• ømhed
Ved nervesmerter (neuropatiske smerter) opleves smerterne typisk som:
• brændende
• prikkende/ stikkende
• snurrende
• strammende
• skærende
• isnende
• jagende
Som nævnt tidligere beskrives bindevævssmerter også som brændende, sviende og strammende.
Ud over de beskrivende ord for selve smertekvaliteten, kan smerter karakteriseres ud fra:
• Hvor sidder smerterne? Er de diffuse eller afgrænset til et bestemt område?
• Er de konstante eller skiftende? (Er der helt smertefri perioder? Kommer de i anfald, og hvor lang tid
varer hvert anfald? Hvor lang tid er der typisk imellem anfaldene?)
• Hvor stærke er de?
• Hvornår er de opstået?
• Er de spontane?
• Hvad provokerer smerterne? Hvornår er de stærkest?
• Hvad lindrer smerterne?
Hvordan kan smerter ét sted i kroppen påvirke andre steder i kroppen?
Smerter ét sted i kroppen kan i nogle tilfælde skyldes en skade et helt andet sted i kroppen. Nervetrådenes forbindelser gør, at hjernen kan blive snydt med hensyn til, hvor et smertesignal kommer fra. Dette fænomen kaldes meddelte smerter. Et eksempel på dette, er smerte i venstre arm i forbindelse med en blodprop i hjertet.
Hvor og hvordan behandles smerter?
Der er stor forskel på behandlingen af de forskellige typer smerter. Effekten afhænger derfor af en korrekt diagnose. Medicin eller træning til lindring af den ene type smerter kan være uhensigtsmæssig, utilstrækkelig eller helt uvirksom mod en anden type.
Smerter i muskler og sener
En muskel eller sene gør typisk ondt efter uvant arbejde. Det kender du fra ømheden dagen efter hårdt arbejde/træning. Hvis du fejlbelaster en muskel eller en sene kan det måske ende med at give kroniske smerter. I senen kan der komme en slags betændelsesforandringer (inflammation og dermed adhærencer) ved lang tids forkert eller for hård belastning. Det kan hænge sammen med en fejl i det led musklen/senen betjener, og her kan smerter i leddet desuden stråle ud i musklen – altså meddelt smerte (referred pain).
Hvor opstår der typisk smerter i muskler og sener?
Muskel-senesmerter er langt hyppigst i ryggen, men også skuldre, albuer, hofter og knæ giver anledning til disse gener.
Hvordan behandles kroniske smerter i muskler og sener?
Når en muskelsmerte er kronisk, er ikke kun musklen ændret, men hele funktionen omkring den, dvs. musklens glid i forhold til knoglen og alt andet væv, nervesystemets måde at opfatte bevægelsen på og fibrenes forandring fra fibroblaster til myofibroblaster, som er meget spændingsfølsomme. Derfor løses problemet bedst ved egen bevægelse/øvelser. Al anden behandling, f. eks. massage, manipulation, akupunktur, blokader etc., kan hjælpe umiddelbart, men har ikke samme langtidseffekt som bevægelse/øvelser.
Du kan med andre ord ikke regne med, at andre får dine muskelsmerter til at forsvinde. Bevægelse og øvelser bør være dit førstevalg – naturligvis gerne under vejledning af en fagperson.
Træning – kolera eller pest?
Træning er altså en god idé, og her skal man være opmærksom på, at smerter ofte fører til dårlig fysisk form, fordi den smerteplagede vælger at bevæge sig mindre end normalt. Det betyder, at kroppens væske flow reduceres, smøremidlet (hyaluronsyre) bliver tykt og klistret med adhærentdannelser og den kollagene vævsretning ændres så hele bindevævets arkitektur bliver påvirket og resulterer i, at kroppen bliver mere stiv, og at de smertende muskler efterhånden bliver svækkede og har mindre udholdenhed og styrke.
Psyken har indflydelse på smerten
Smerter består som beskrevet af et smertesignal fra kroppen og en smerteopfattelse i hjernen. Både signal og opfattelse har betydning for, hvor store smerter man oplever. Psyken har altså indflydelse på smerter. Angst og depression kan således forværre smerter, mens glæde og overskud kan formindske smerter, eller gøre det lettere at udholde et vist smerteniveau.
Men er smerten så kun i hjernen og ikke i kroppen?
Hjernen vurderer, om der er fare på færde. Hjernen kan “tænde for” og “skrue op for” smerten, alt efter om der er en årsag til, at kroppen er i fare og har brug for beskyttelse. Hjernens fareevaluering er utrolig kompleks. Hvis hjernen vurderer, at der er fare på færde, bliver melde- eller advarselssystemet mere sensitivt (såkaldt descending facilitation). Hvis hjernen konkluderer, at faresituationen ikke er så farlig endda, bliver melde- eller advarselssystemet mindre sensitivt (descending inhibition). Mange hjerneregioner er involverede – nogle hyppigere end andre – men den præcise sammensætning varierer fra person til person og faktisk også fra det ene øjeblik til det andet hos den enkelte.
Inflammation gør smertereceptorerne mere sensitive
En lokalbedøvelse kan stoppe smertereceptorerne, som du f. eks kan opleve ved en operation, så advarselssignalerne ikke bliver udløst. Derfor oplever vi nogle gange ingen smerte på trods af større vævstraumer.
Inflammation gør derimod smertereceptorerne mere sensitive.
Det betyder, at de reagerer (eller sender en advarsel) i situationer, der egentlig ikke er farlige, som når man eksempelvis bevæger et betændt led, og det gør ondt, langt før leddets væv rent faktisk belastes.
Advarselssignalerne bearbejdes på vej til hjernen, og hjernen deltager selv i denne bearbejdning.
Adspredelse er effektiv smertelindring
En effektiv måde, at mindske smerten, er at få noget andet til at forekomme vigtigere for hjernen. Det kaldes adspredelse. Kun bevidstløshed eller død leverer større smertelindring end adspredelse.
Kan smerter være noget vi bare bilder os ind?
Vi reagerer fysisk og psykisk som en helhed. Det er altid en person, der oplever smerten eller smerterne. Smerter er en ubehagelig sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse, som altid er betinget af nogle fysiske processer i kroppen.
Smerter udspiller sig på det fysiske plan. Det er kroppen, der reagerer, selvom det er en eller anden psykisk påvirkning, som har sat reaktionen i gang.
Og smerter er altid reelle!
Hvorfor kan smerter blive værre på grund af noget psykisk?
Man ved, at det der sker for de fleste er, at når der kommer yderligere stresspåvirkninger og bekymringer, så får man mere ondt.
Når man har smerter er der mindre overskud til at tackle andre problemer. Det kan være at man simpelthen kommer til at spænde musklerne mere, og at smerterne opstår eller forøges ad denne vej. Det kan også være en ændret hormonomsætning, der stimulerer smerter.
Kan fysiske smerter opstå alene ad psykisk vej?
Fysiske smerter kan opstå ad psykisk vej, når man fejlfortolker kropslige signaler, som udtryk for en farlig sygdom, og efterfølgende hele tiden går og skanner sin krop, og fortolker på en hvilken som helst kropsfornemmelse man måske ikke lige har lagt mærke til tidligere. Så kan man blive mere og mere bange for, hvad der foregår. Det hensætter kroppen i en alarmtilstand, hvilket er en stresspåvirkning, som i kroppen kan medføre kroniske muskelspændinger, et hjerte der galoperer, svimmelhed osv.
Det der sker er, at der er gået uorden i smerterapporteringssystemet. Smerterapporteringssystemet er et meget indviklet system, så det er ikke så underligt, hvis der kan gå kuk i det.
Er nogen mere udsatte end andre for at kunne blive plaget af psykisk fremkaldte smerter?
Det drejer sig i høj grad om, hvordan man håndterer stress, og hvordan ens liv i øvrigt er.
Har man let ved at blive stresset, eller er man ude i meget stressbelastende livs omstændigheder, så er man særligt sårbar overfor at kunne udvikle fysiske smerter ad psykisk vej.
Smerter – hvad kan du selv gøre?
Som du har kunne læse er smerter et meget komplekst emne og oplevelsen af smerte forskellig fra person til person. Derfor vil det der hjælper på den ene, ikke nødvendigvis hjælpe på en anden. Men en ting er helt sikkert – det hjælper oftest at holde sig i gang med en tilpasset træningsform – måske suppleret med en behandlingsform, som du selv skønner gavner dig. Og her tænkes ikke nødvendigvis på sveddryppende hård træning i fitnessmaskiner eller med håndvægte eller hård holdtræning på et aerobichold! For nogen kan det hjælpe, men er du meget smerteplaget, vil det ofte blot forværre smerterne, særligt i timerne efter træningen.
Hvilken form for træning er bedst?
Vi er netop hjemkommen efter en ud af mange trænings- og studieture til Østen. Det er altid slående at se de mange mennesker der dagligt træner og motionerer i parkerne. Og ikke mindst den ældre generation.
Fokus er på øvelser der er ledmobiliserende, bedrer balancen, styrker sener og bindevæv, øger kropsbevidstheden og forbedrer åndedrættet samt skaber forbindelse mellem krop og sind. Frem for at “skubbe og presse” blodet frem, som gøres i mange af de traditionelle vestlige motionsformer, så løsnes og åbnes kroppen op via blide, gentagne bevægelser, som fremmer cirkulationen af blod og lymfevæske, og skaber en bedre nerveforsyning samt i de kinesiske termer – et frit flow af Qi (energi).
Det er livsbekræftende at være vidne til de mange mennesker på tværs af generationer, som vælger at prioritere daglige øvelser der fremmer og skaber en forbedret livskvalitet – med færre eller ingen smerter til følge.
I Vesten vil der de kommende år komme et større fokus på netop den type af bevægelsesformer – vi ser allerede tendensen nu – til forebyggelse, reducering og behandling af smerter. Og som en sidegevinst påvirker øvelserne samtidig dit immunsystem i en gunstig retning.
Martshilsner
Huong og Torben