Kurser

I løbet af året afholder vi en række kurser enten som dagskurser, to dages kurser eller som et korterevarende kursusforløb.
Vores kurser er primært målrettet fagfolk der arbejder professionelt med træning, genoptræning, øvelsesvejledning og behandling. Men også andre med interesse for at dykke dybere ned i et givent tema, kan med fordel deltage.
Vores fagkurser holder fokus på forskellige temaer og indeholder en god blanding af teori, praktisk kunnen og forståelse.
På vores kurser er kroppen i centrum, og vi inddrager både knogler, led, bindevæv og nerver.

Vi brænder for det vi laver, og det skinner tydeligt igennem på vores kurser!
Du får udleveret kursus materiale på alle vores kurser – og ofte vil du allerede ved tilmelding modtage noget på mail, som du med fordel kan gennemlæse inden kursus dagen, og undervisningen dermed kan blive så optimal som overhovedet muligt.

Der udstedes kursusbevis ved gennemførelse på alle vores kurser.

Vi har med stor succes afholdt en del kurser med temaet kropsholdning, hvor der tages udgangspunkt i kendskabet til at udvikle øvelsesprogrammer med henblik på at optimere kropsholdningen og sikre en bedre og mere hensigtsmæssig kropsbrug.
Vores meget populære anatomi i bevægelse kurser, hvor der fokuseres på forskellige kropsområder i form af øvelser til at smertelindre, genoptræne, styrke, udspænde og afspænde, er et rigtig godt valg.

Tjek kalenderen for emner, tidspunkter og pris, og/eller gå ind på det enkelte kursus for at læse mere om indhold og hvad tidligere deltagere har kommenteret.

Udover at tilbyde kurserne i eget regi, kommer vi gerne og afholder dem hos jer hvis I er en gruppe, ligesom vi kan skræddersy et kursus helt efter de ønsker I måtte have.